Politisk ledelse Med kommissionsformanden i spidsen ledes Kommissionens arbejde af en gruppe på 27 kommissærer, også kaldet kommissærkollegiet. De bliver i fællesskab enige om Kommissionens strategier og politiske prioriteter.Der udnævnes en ny Kommission hvert 5. år. Kommissionsformand Ursula von der LeyenKommissærerne Sådan bliver Kommissionen udnævnt Afdelinger og forvaltningsorganer Kommissionen er organiseret i politiske afdelinger, de såkaldte generaldirektorater (GD'er), som er ansvarlige for forskellige politikområder. GD'erne udvikler, gennemfører og forvalter EU's politikker, love og støtteprogrammer. De såkaldte tjenestegrene varetager bestemte administrative spørgsmål. Endelig er der forvaltningsorganerne, der har ansvaret for de programmer, som Kommissionen har oprettet.Liste over afdelinger og forvaltningsorganer Kommissionens medarbejdere Kommissionens offentlige tjeneste har eksisteret i over 60 år. Der arbejder omkring 32.000 fastansatte og midlertidigt ansatte i Kommissionen. Det er bl.a. politikansvarlige, forskere, jurister og oversættere. Kommissionen ønsker at være en moderne, fleksibel og værdibaseret organisation, der sikrer, at medarbejderne leverer fremragende resultater til gavn for alle EU's borgere. Få mere at vide om:Europa-Kommissionens HR-strategiEuropa-Kommissionens medarbejdere Kommissionens kontorer ude i verden Repræsentationskontorer: Inden for EU er det repræsentationskontorerne, der fungerer som Kommissionens talerør i deres værtslande.EU-delegationer: EU-delegationerne forvaltes af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten). Det er deres opgave at fremme EU's interesser og politikker og varetage en lang række outreachprogrammer.